Velfærdsuddannelser rammes hårdt af nedskæringer

Med kortsigtede uddannelsesbesparelser risikerer politikerne at sætte ambitionerne om Danmarks som videnssamfund over styr. Uddannelser kræver investeringer, ikke nedskæringer

Af Harald Mikkelsen, Danske Professionshøjskoler og Hans Beksgaard, Dansk Magisterforening

Samspillet mellem undervisere og studerende er en helt afgørende forudsætning for kvalitet i uddannelserne. Når de erfarne undervisere og unge pædagog-, lærer og sygeplejerskestuderende udfordrer hinanden på undervisningsmetoder og teorier i faget, udvikler de sammen vores uddannelser og sikrer det faglige niveau, som vi stræber efter at oppebære i uddannelserne. Det er gennem kompetent vejledning, velforberedt undervisning, feedback og de unges engagement i uddannelserne, at vi sikrer kvaliteten til gavn for den enkelte studerende og for samfundet.

Hvordan agerer man som pædagog eller lærer, når der opstår konflikter mellem børn, og hvordan støtter sygeplejersken bedst pårørende, der netop har modtaget en svær besked på hospitalet? Der stilles høje krav om faglige og menneskelige kompetencer til studerende fra vores samfundsbærende velfærdsuddannelser, og mange af de kompetencer er i fare, hvis de unge overlades til at tillære sig faget ved en for høj grad af selvstudier og masse-undervisning. Det er den vej professionshøjskolernes uddannelser er på vej ud ad med de varslede finanslovsbesparelser, og det vækker stor bekymring for uddannelserne og i sidste ende for kvaliteten af velfærdsydelser i fremtidens Danmark.

Regnestykket er enkelt, da de varslede finanslovsbesparelser på uddannelsesområdet kan omregnes til over 700 medarbejderårsværk på professionshøjskolerne frem mod 2020. Det svarer gennemsnitligt til hver tiende årsværk, men det er en lokal ledelsesbeslutning at få regnestykket til at gå op. Langt størstedelen af sektorens udgifter er løn til undervisning, og derfor kan det komme til at betyde større undervisningshold, mindre feedback til studerende og ringere mulighed for underviserne til at deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter.

I dag uddanner professionshøjskolerne allerede langt flere studerende for færre midler, da man i årevis har sparet og effektiviseret alle steder. De planlagte finanslovsbespareler på over en milliard summeret fra 2016 til 2020 kan derfor ikke undgå at betyde dårligere uddannede pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere i de kommende år.

Det handler om Danmarks fremtid, men med kortsigtede uddannelsesbesparelser risikerer politikerne at sætte ambitionerne om Danmarks som videnssamfund med en godt uddannet befolkning over styr. Vi ved, at professionshøjskolerne er med til at sikre vækst og udvikling i hele landet, fordi de fleste studerende bliver boende i det område, hvor de uddanner sig.

Alt i alt vil det derfor være den bedste investering for samfundet, hvis regeringen tilbageruller de varslede uddannelsesnedskæringer, så vores børn, unge, syge og ældre også i fremtiden kan blive mødt af fagligt dygtige pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere og andre professionelle – i hele landet.

Bragt i Politiken 16. november 2016

Tilmeld nyhedsbrev